Boston Terrier
Sjov, kærlig og super-charmerende :0)
Hvad er en Boston Terrier? ?? - tænkte vi , - da Poul Eriks datter som i 2003 var bosat USA -  fortalte at de havde 3 af slagsen. Vi så dem på web-cam, -  og på tilsendte billeder.
Særlig kønne syntes vi ikke at de var......
Skæbnen ville at Poul Eriks datter vendte hjem til Danmark i 2005, - medbringende en af disse Boston Terriers.
Vi hilste på vovsen....., - og efter et par dage stod det helt klart, at sådan en måtte vi også eje
Først var det meget svært....fordi der ikke er så mange i Danmark , - men det lykkedes os at købe Flora her i DK. Asta fik vi hjem fra USA i 2007 via Poul Eriks datters familie.
Georgi har vi også fået hjem fra USA - i 2009.

Og har vi nogensinde fortrudt? 
Nix - , - i vores øjne er det simpelthen den mest fantastiske hunderace.

Kan de lide børn? 
De elsker børn.... selv børnestemmer i fjernsynet kan få dem op på dupperne, - og har vi besøg af den ægte vare, - eller møder dem på gaden - så er de straks klar til kontakt og lidt kysseri

Kræver de meget motion?
Nej, - en indhegnet have og et par daglige gåture er fint. Faktisk gider Flora ikke en gåtur særlig tit, - og slet ikke hvis det er køligt ude - minimum 20 grader og kun en let vind  siger Flora, - ellers bliver jeg hjemme på sofaen..... 
Asta er derimod rigtig glad for en gåtur - og er knap så kuldskær.
De elsker at lege - og vores får rigtig meget motion på den konto
De skulle også være rigtig glade for agility, - vi har dog ikke afprøvet det på vores egne endnu.

Kan de være alene i mange timer?
Vores vapser er ikke glade for at være alene for længe. De er meget knyttet til os, - og vil gerne være sammen med os hele tiden. Så hvis du er hjemmefra i rigtig mange timer hver dag, - så er det måske ikke en Boston Terrier du skal have....
P.g.a. deres størrelse er de jo så til gengæld nemme at tage med omkring - og vores elsker at køre i bil og at møde nye mennesker

Og hvad kan jeg glæde mig til hvis jeg vælger at anskaffe mig en Boston Terrier?
Du kan glæde dig til en vovse som er helt unik, - en som vil gøre dig glad hver dag.  Man kan ikke undgå at smile mange gange hver dag, når man har en Boston Terrier . Og vi kan klart anbefale at anskaffe sig 2, - hvis man har overskuddet og pladsen til det, - Flora og Asta har rigtig meget glæde af hinanden.


http://www.youtube.com/watch?v=G3dWns5n21s
Race-standard

 

BOSTON TERRIER

Oprindelsesland: U. S. A.

Anvendelse:

Selskabshund.

Helhedsindtryk: Boston Terrieren er en livlig og særdeles intelligent hund, glathåret, med kort hoved, kompakt bygget, med kort hale og meget harmonisk. Dens farve er brindlet, sæl-farvet eller sort med regelmæssige, hvide aftegninger. Hovedet er proportioneret efter hundens størrelse, og udtrykket antyder en høj grad af intelligens. Kroppen er ret kort, godt sat sammen, lemmerne stærke og velstillede, halen er kort, og intet træk af hundens bygning er så fremtrædende, at den virker dårligt proportioneret. Hunden udstråler beslutsomhed, styrke og aktivitet. Den har "stil" i høj klasse og fører sig let og elegant. En harmonisk kombination af "Farve og hvide aftegninger" er et udpræget karakteristisk træk hos typiske eksemplarer af racen. "Harmonisk balance, udtryk, farve og hvide aftegninger" skal tillægges særlig vægt, når helhedsindtrykket skal vurderes og sammenholdes med standardens øvrige punkter.

Racens velsnittede, kortryggede krop, kombineret med det firskårne hoved og kæbepartis unikke træk og de iøjnefaldende aftegninger, har tilsammen givet en særdeles frisk og charmerende "ægte amerikaner" : Boston Terrieren.

Ved en sammenligning mellem de to køn er den eneste åbenlyse forskel, at tævernes kropsbygning er en smule mere elegant.

Proportioner:

Benenes længde skal være afstemt med kropslængden for at give Boston Terrieren dens påfaldende kvadratiske udseende. Det er en robust bygget hund, som hverken må virke spinkel eller grov. Knogler og muskler skal være vel proportionerede og dermed understrege hundens vægt og bygning.

Temperament:

En Boston Terrier er en venlig og livfuld hund. Racen har en fremragende karakter og en høj grad af intelligens, hvad der gør den til en uovertruffen ledsager.

 

Hoved:

Skalle

: Kvadratisk, med flad overside, uden rynker. Panden er stejl.

Stop

: Veldefineret.

Næse

: Sort og bred, med en godt markeret linie mellem næseborene.

Næseparti

: Kort og kvadratisk, bredt og dybt og afpasset efter skallen. Det er uden rynker og måler mindre i længden end i bredde og dybde. Det må ikke være længere end ca 1/3 af skallens længde. Fra stop til næsespids er næsepartiet parallelt med skallens overside.

Læber

: Overlæberne har god dybde, men er ikke løse og hængende. De dækker fuldstændig tænderne, når munden er lukket.

Kæber, bid

: Kæberne er brede og firskårne, med korte, regelmæssige tænder. Biddet er tangbid eller et underbid, der er markant nok til at gøre næsepartiet kvadratisk.

Kinder

: Flade.

Øjne:

Ansat langt fra hinanden, store, runde og mørke. De er placeret lige i skallen, og set forfra ligger de yderste øjenkroge i linie med kinderne. Udtrykket er vågent og venligt og tyder på en høj grad af intelligens. Dette er et særdeles vigtigt træk for racen.

Ører:

Små, båret opretstående, enten naturlige eller kuperede, så de er afpasset efter hovedets form. De er ansat så nær skallens hjørner som muligt. (NB! Kupering er forbudt i Danmark).

Hals:

Halsens længde skal afspejle harmoni med hundens helhed. Den er let buet, bærer hovedet yndefuldt og er smukt indpasset i skulderpartiet.

Krop:

Kroppen skal virke kort.

Overlinie

: Vandret.

Ryg

: Netop så kort, at kroppen bliver kvadratisk.

Kryds

: Danner en let kurve mod haleroden.

Bryst

: Dybt og med god bredde. De godt hvælvede ribbenene når godt bagud mod lænden.

Hale:

Lavt ansat, kort, tynd og aftagende udefter. Den er lige eller skrueformet og må ikke bæres over vandret. (NB! Den foretrukne hale må ikke være længere end 1/3 af afstanden fra halerod til haseled.)

Lemmer:

Forpart:

Forbenene er stillet moderat bredt og på linie med skuldertoppene. Knoglerne er lige.

Skuldre

: Skråtstillede og godt tilbagelagte, hvad der medvirker til racens elegante bevægelse.

Albuer

: Hverken ind- eller udaddrejede.

Mellemhånd

: Kort og stærk. Vildkløer kan fjernes. (
NB! Fjernelse af vildkløer er forbudt i Danmark).

Forpoter

: Små, runde og kompakte, hverken ind- eller udaddrejede, med godt hvælvede tæer og korte kløer.

Bagpart:

Overlår

: Stærke, godt muskuløse og korrekt placerede.

Knæ

: Velvinklede.

Haser

: Lavt ansatte, hverken ind- eller udaddrejede, med veldefinerede haseled.

Bagpoter

: Små og kompakte, med korte kløer.

Bevægelse:

En Boston Terriers bevægelse er adræt, med lige benbevægelser, således at for- og bagben føres lige fremefter i en perfekt rytme, og hvert skridt er tegn på elegance og styrke. 

Pels:

Hårlag

: Kort og glat, glansfuld og fin i strukturen.

Farve

: Brindlet, sæl-farvet eller sort med hvide aftegninger. Brindlet foretrækkes kun, hvis alle andre kvaliteter står lige. (NB! Sæl-farvet defineres som sort med et rødt skær, der ses i solskin eller stærkt lys).

Obligatoriske aftegninger

: Hvidt bånd over næsepartiet, hvid blis mellem øjnene og hvidt forbryst.

Ønskelige aftegninger

: Hvidt bånd over næsepartiet, en symmetrisk, hvid blis mellem øjnene og op over hovedet, hvid krave, hvidt forbryst, helt eller delvis hvide forben og hvidt på bagbenene neden for haseleddet. (NB! En i øvrigt racetypisk hund skal ikke trækkes i bedømmelsen for ikke at have disse "ønskelige aftegninger")

En hund med overvejende hvidt på hoved eller krop skal besidde tilstrækkelige øvrige kvaliteter for at opveje denne mangel.

The Haggerty spot:
For nogle Boston terrier kan ses en sort plet i det hvide mellem ørerne. Her er forklaringen. Indlægget er 'klippet' fra BTCA´s medlemsblad. 

Q.   My Boston has a little circle of dark hair on top of his head in
 the middle of his white blaze. I see not all Bostons have this.
 hat is it?

A.    This spot is called a Haggety Spot.

One of the old founding lines of Bostons way back in the early
1900's was owned by the Haggertys. Many of their Bostons were born with the dot on the top of their heads, and the marking became associated with the line. Hence, when you see it, it is ofter referred to as a "Haggerty dot", "spot" or a "Haggerty star". Most lines can be traced to Haggerty stock 'way back, and the dot pops out once in awhile in just about any of the present kennels. Vincent Perry, a very honoured international all-breed judge, and highly respected Boston breeder who wrote "The Boston Terrier", a book that went to at least 5 editions, called it "the kiss of God" and considered it the icing on the cake as far as perfect markings were considered.

 


Vægt:

Inddelt i klasser således:

• under 6.8 kg (under 15 pounds),

• 6.8 til under 9 kg (15 pounds til under 20 pounds),

• 9 kg til max 11.35 kg (20 pounds til max 25 pounds).

POINTSKALA

Helhedsindtryk 10

Udtryk 10

Hoved (næseparti, køber, bid, skalle og stop) 15

Øjne 5

Ører 5

Hals, overlinie, krop og hale 15

Forpart 10

Bagpart 10

Poter 5

Farve, pels og aftegninger 5

Bevægelse 10

--------------------------------------------------------------------------------

I alt 100

Fejl:

Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

• For massiv eller klodset fremtræden.

• Sammenklemte eller brede næsebor.

• Øjnene viser for meget hvidt eller har for synlige blinkhinder.

• Ørernes størrelse ude af proportion med hovedets størrelse.

• Muntert båret hale.

• Mangelfuld benstamme.

• Stejl knævinkling.

• Spredte, flade poter.

• Bevægelsen rullende, padlende eller vævende, med højt løftede poter (hackney).

Alvorlige fejl:

Skævt bid.

• Tunge eller tænder kan ses ved lukket mund.

• Karperyg eller svajryg.

• Fladribbet brystkasse.

• Bevægelsen krydsende, enten for eller bag. 

Diskvalificerende fejl:

Kødfarvet (dudley) næse.

• Øjenfarven blå eller med spor af blåt.

• Kuperet hale.

• Helfarvet sort, brindlet eller sæl-farvet uden de obligatoriske, hvide aftegninger.

• Pelsfarve grå eller leverfarvet.

Bemærk:

Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.
________________________________________________________________
Rigtig glade for børn !
Sjove :0)